spicy soup med gyoza.

det her er den ultimative skål comfort food, når vejret kalder på noget varmt, intenst og krydret. En spicy gyoza-suppe med masser af dybde, hvor de saftige gyozaer suger al den gode, smagfulde suppe til sig.

basen har masser af umami og et ordentligt kick fra chilien, der giver den helt rigtige varme helt ned i maven. Når gyozaerne lægges i og koges direkte i suppen, bliver de helt bløde, mens de holder på deres saftige fyld. Det er den slags mad, der er ukompliceret at smække sammen, men som føles som den rene luksus at sidde med.

spicy soup med gyoza.


antal: 2 personer
arbejdstid: 10 minutter
tilberedningstid: 10 minutter
samlet tid: 20 minutter

ingredienser.

  • 1,5 spsk peanutbutter
  • 4 spsk sojasauce
  • 1 spsk chiliflager
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 1 tsk brun farin
  • 1 tsk sesamolie
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 1 L vand
  • 2 stk grøntsagsbouillon
  • 12 stk gyoza

opskrift.

  • sæt en gryde over med 1 liter vand og to bouillonterninger og lad det komme op at koge indtil terningerne er opløst.
  • bland peanutbutter, sojasauce, æblecidereddike, brun farin og sesamolie i en skål og pisk det sammen, så det er klar.
  • snit hvidløg og ingefær helt fint.
  • svits ingefær, hvidløg og chiliflager i en gryde i ca. 1 minut og tilsæt herefter peanutbutterblandingen og 1 dl af bouillonvandet under piskning.
  • tilsæt resten af vandet, mens du fortsat pisker i gryden, så det bliver til en ensartet suppe.
  • lad suppen komme op og koge og sku ned på middelvarme.
  • tilsæt gyozaerne og lad dem koge i suppen i 3 minutter.
  • server suppen og pynt eventuelt med lidt forårsløg, chiliflager, chiliolie eller andet.

tips.

  1. hvis man er til at suppen får et syrligt hint, kan man sagtens tilføje lidt lime til peanutbutterblandingen.
  2. man kan sagtens lynstege sine gyozaer på en pande først, hvis man ønsker en sprød skorpe og lidt eksta sprødhed i suppen.

del.


også interessant.


nyeste opskrifter.


kontakt.

har du spørgsmål, kommentarer eller feedback, så er du velkommen til at kontakte mig.

@margretheschimmelmann

margrethe@schimmelmann.dk


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll to Top