om mig.
hvis du læser dette afsnit, så har du nok lyst til at vide mere om hende, der står bag Smagsmagasinet.dk. Hej, jeg hedder Margrethe von Schimmelmann, og jeg har startet denne hjemmeside for at skabe et magasin med opskrifterne på alle de retter, som jeg elsker. Jeg har altid fundet stor inspiration i at kigge på billeder af mad, men jeg har ofte savnet de konkrete opskrifter, der ligger bag det visuelle. Gennem tiden har jeg samlet mine egne opskrifter og skrevet nye idéer og smagssammensætninger ned i min lille sorte notesbog, og det er heri det hele startede. Notesbogen er vokset gennem årene, og hver side bærer præg af de mange timer, jeg har brugt på at afprøve, justere og finpudse, indtil hver enkelt ret sad lige i skabet. Jeg har nu besluttet at samle mine egne erfaringer her, så du også får adgang til de opskrifter der ligger bag det visuelle.
du finder ikke opskrifter på alt i hele verden herinde. Jeg deler udelukkende de retter, jeg selv spiser i mit eget køkken, og som jeg personligt finder indbydende. Min tilgang er baseret på, at den bedste mad laves med få, gode råvarer og en simpel proces, der respekterer det håndværk, det kræver at lave noget fra bunden. Jeg foretrækker altid det hjemmelavede, og derfor har jeg udviklet mine opskrifter, så alt det mest lækre mad også kan skabes hjemme i køkkenet.
jeg håber, du har lyst til at gå på opdagelse i mit magasin, og at du finder masser af inspiration til din næste tur i køkkenet. Hvis du prøver en af mine opskrifter af derhjemme, så skriv endelig en kommentar eller fortæl mig, hvordan det gik. Velkommen til Smagsmagasinet.dk.
mine favoritter.
kontakt.
har du spørgsmål, kommentarer eller feedback, så er du velkommen til at kontakte mig.
@margretheschimmelmann
@smagsmagasinet
margrethe@schimmelmann.dk