Go Back

brunsviger.


antal: 1 bradepande
arbejdstid: 15 minutter
hæve tid: 1 time 15 minutter
tilberedningstid: 15 minutter
samlet tid: 1 time 45 minutter

ingredienser.

dej.

  • 50 g gær
  • 2 dl sødmælk
  • 2 æg
  • 100 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 0,5 tsk salt
  • 500 g hvedemel

fyld.

  • 250 g smør
  • 325 g brun farin
  • 2 spsk sødmælk
  • 1 tsk kanel

opskrift.

dej.

  • tag smør ud i god tid så det kan blive blødt.
  • varm mælken op til lillefingervarmt.
  • opløs gæren i mælken.
  • hæld mælken op i en stor skål og tilføj æg, sukker, kardemomme, salt of det bløde smør.
  • tilføj melet lidt ad gangen, mens dejen æltes. Det tager ca. 5 minutter til at dejen bliver glat og ensartet. Den vil stadig være klistret, men det er helt fint.
  • lad dejen hæve under et fugtigt viskestykke i 45 minutter.
  • beklæd en bradepande med bagepapir og hæld dejen deri.
  • tryk forsigtigt dejen flad så den fylder hele bradepanden.
  • lad dejen hæve i yderligere 30 minutter.

fyld.

  • bland alle ingredienserne sammen i en gryde og varm det langsomt op ved lav varme.
  • tag det af varmen når smørret og sukkeret kun lige er smeltet.

samling.

  • tænd ovnen på 200 grader over- undervarme.
  • gør dine fingre våde og tryk dybe huller i dejen.
  • hæld fyldet over kagen og sørg for at fylde alle hullerne.
  • bag kagen i 12-15 minutter.
  • lad kagen køle af inden servering.

tips.

  1. server kagen med vingummier og flag for at opnå den helt rigtige fødselsdagsbrunsviger.
  2. sørg for at hullerne er dybe og at der er mange af dem, da det er dem der skaber en fugtig og snasket brunsviger.